Vorupør Museum

Museet fortæller bl.a. om brændevinens svøbe for en fattig fiskerbefolkning. I slutningen af 1800-årene blev der skabt et foregangs fiskerleje ved hjælp af religiøs vækkelse og et fanatisk opgør med brændevinen. Forfatteren Mylius Erichsen skrev i bogen Strandvagt: “Ansigterne bar velplejethedens præg, der var ikke længere drukkenskabstegn som hos de vantro”.