Sindbjerg Vingård

Sindbjerg Vingård på Mors laver deres egne lokale, økologiske vine. Her kan du komme med på rundvisning og høre om vinbondens glæder og udfordringer. Efter rundvisningen fortsætter man ind i Vineriet og får svar på spørgsmål om vindyrkning og vinfremstilling. Til slut er der en vinsmagning i deres eget billedværksted “Atelier Annelis”, hvor kunstneren Annelis bruger sin tid. Annelis finder inspiration til sine malerier i naturindtryk – helst fra egne bevægelser og sansninger.

Sindbjerg Vingård er autoriseret til økologisk produktion og salg af egne produkter.