Glenholm Vingård

Glenholm er smukt beliggende med udsigt over Limfjorden til Livø, Fur og Mors.
En autentisk vinoplevelse venter dig på Glenholm, uanset om du kommer på et kort visit, eller vælger nogle af vingårdens mange tilbud til et længere ophold.
Der produceres en del forskellige vintyper og sortimentet omfatter druebrændevin og fadlagret brandy. Sidste nye skud på stammen er KLOSTERLIKØR, som er krydret med skønne urter fra Vitskøl Kloster.
I åbningstiden er det ganske gratis at gå rundt på vingården og nyde tilværelsen.