Snapseruten
– en smagfuld opdagelsesrejse
Snapseruten snor sig gennem varierende landskaber med duftende urter og bær til at sætte smag på snaps, gennem gamle købstæder med brændevinstraditioner, forbi slotte, herregårde, kroer og ruiner af klostre, hvor opskrifter på kryddersnapse er gået i arv i generationer.
Med udsigt til fjord og hav fører ruten forbi en lang række af Limfjordslandets historiske seværdigheder, kulturelle oplevelser og familievenlige attraktioner. Overalt er der mulighed for afstikkere til den rene natur og til at nyde dens gratis glæder.